Forretningsbetingelser

Generelle Reservations- og Betalingsbetingelser

Arrangementer uden overnatning:
Vi tager altid imod selskaber, men jo tidligere I reserverer, desto bedre. At være i god tid hjælper både jer og os, da det giver bedre chancer for, at vi har plads, samt længere tid til at planlægge jeres arrangement.

Antal deltagere
Det endelige antal gæster skal være os skriftligt meddelt ikke senere end 8 dage før afholdelse af arrangement. Ved selskaber der har 60+ gæster skal det endelige antal gæster dog være skriftligt meddelt ikke senere end 14 dage før afholdelse.

Bekræftelse af arrangement
Arrangementer bekræftes skriftligt.

Bekræftelsen af et arrangement er først gældende, når der foretages indbetaling af depositum svarende til 25 % af den samlede pris for arrangementet. Depositum vil blive modregnet den samlede faktura. BEMÆRK, at depositum ikke refunderes ved for sen afbestilling i henhold til nedenstående ”Afbudsbetingelser”.

Afbudsbetingelser
Afbestilling af selskaber med op til 30 gæster skal ske skriftligt, og skal senest være os i hænde 14 dage inden dato for det planlagte arrangement.

For selskaber over 30 gæster, skal afbestilling ske skriftligt senest 21 dage inden dato for det planlagte arrangement.

Sker afmelding senere end det anførte, tilbagebetales depositum ikke. Dette betyder, at der opkræves 25 % af arrangementets værdi, som vil blive modregnet i det indbetalte depositum.

Ved afbud på selve dagen skal den fulde pris (100 %) for arrangementet betales.

Overnatning på hotellet i forbindelse med arrangement

Hvis I ønsker at bestille overnatning til jeres gæster i forbindelse med et arrangement, skal dette ske skriftligt senest 30 dage før afholdelse af arrangementet.

Det kan ikke garanteres, at der er værelser ledige på datoen, førend værelset er bestilt og bekræftet. Det er derfor en god ide at bestille så lang tid i forvejen som muligt.

Bekræftelse af overnatning
Bestilling af overnatning bekræftes skriftligt.

Ved bekræftelse af overnatning, skal foretages indbetaling af depositum svarende til 25 % af den samlede pris for overnatningen.

Dette depositum vil blive modregnet den samlede faktura.

BEMÆRK, at depositum ikke refunderes ved for sen afbestilling i henhold til nedenstående ”Afbudsbetingelser”.

Afbudsbetingelser for overnatning
Afbestilling af overnatning for op til 10 værelser skal ske skriftligt, og skal senest være os i hænde 21 dage inden dato for den planlagte overnatning.

Afbestilling af overnatning for mere end 10 værelser skal ske skriftligt, og skal senest være os i hænde 30 dage inden dato for den planlagte overnatning.

Sker afmelding senere end det anførte, tilbagebetales depositum ikke.

Dette betyder, at der opkræves 25 % af værelsesprisen, som vil blive modregnet i det indbetalte depositum.

Ved afbud på selve dagen skal den fulde pris (100 %) for reserverede værelser betales.

Bemærk – hvis jeres gæster ønsker at bestille overnatning privat, sker dette på normale hotelbetingelser.

Bekræftelse:
Alle reservationer og afbestillinger er gældende og bindende ved modtagelsen af skriftlig bekræftelse fra Dragør Badehotel.

Ved reservationer kræver dog indbetaling af aftalt depositum førend reservationen er bindende.

Har De spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at kontakte os på tlf. +4532530500

Betaling:
Betaling skal ske senest første hverdag efter afholdt arrangement, medmindre andet er særskilt aftalt.

Dragør Badehotel Driftsselskab

Kontakt os

Kontakt os på mail dragor@badehotellet.dk eller på telefon
(+45) 32 53 05 00